JAWS - 50 år. Et mesterværk vender tilbage til det store lærred

JAWS - 50 år. Et mesterværk vender tilbage til det store lærred

Thriller/Gyser - t.o.15

lør. d. 15/11 kl. 16:00
Specialvisning i Svaneke Bio. I 1975 fik verden for alvor haj-fobi, da Steven Spielbergs JAWS havde premiere
Filmen foregår på ferieøen Amity Island, som med sine hvide sandstrande og klippekyster kan minde lidt om Bornholm - blot med en gigantisk hvidhaj som ubuden gæst.

Nu kan filmen opleves på det store lærred i Svaneke Bio, når vi lørdag den 15. november kl. 16.00 inviterer til en helt særlig jubilæumsforestilling - venligt sponseret af Molly´s og Svaneke Bryghus Restaurant.

Før filmen giver to af Danmarks mest passionerede filmfolk en levende introduktion:

Christian Bogh - hajfilmens største ekspert, forfatter til Fra gud til filmskurk og kendt fra Go´ Morgen Danmark.
Tommy Prang Vonsyld - filmmand, eventmager og skribent i bl.a. INFERNO og Planet Pulp.

Med filmklip, billeder og anekdoter fortæller de, hvordan en film, der lignede en B-produktion, endte som et ikonisk mesterværk - den første Summer Blockbuster, der ændrede filmhistorien for altid.

For dem, der oplevede JAWS-feberen i 70´erne, er dette en chance for at genopleve euforien. Og for de yngre, der aldrig har set filmen på det store lærred, er det en oplevelse, man ikke bør gå glip af.

Så kig forbi Svaneke Bio - og se filmen, inden du tager ud at bade igen...

Alt ånder tilsyneladende fred og ro i den lille ferieby Amity i New England, hvor badegæsterne strømmer til. Lige indtil den dag, hvor et skamferet lig skyller i land med enorme mærker, der tyder på et angreb fra en kæmpe haj. Så da endnu et lig bliver fundet i vandkanten begiver politimesteren Brady, hajforskeren Hooper og fiskeren Quint sig ud for et tilintetgøre dræberhajen.

Dobbelklik for at se trailer "Fuld skærm" - Esc for at returnere!


Her kan du se relevante links om filmen